d&b audiotechnik har produceret højttalere og forstærkere i 30 år.

Fra første dag var grund ideen den, som har vist sig så fantastisk succesfuld: At kun ved at have højttalere, forstærkere og styring der er udviklet sammen, af de samme ingeniører, med samme idé og lyd ideal, kan man sikre fuld kontrol over slut resultatet og garantere at et d&b system altid yder den høje lydkvalitet som det er kendt for.

I controller-styringen, som i begyndelsen var analog, og i dag er digital, ligger al den viden om den enkelte højttaler, som kun de ingeniører der har udtænkt systemet fra grunden, kender til. Det får brugeren med når han køber et d&b system. Derved skal man ikke bekymre sig om delefrekvenser, afskæringsfiltre, fasekorrigering osv, osv. Alt sammen noget som kun kan indstilles på to måder: Enten rigtigt eller forkert.

Den eneste måde at indstille disse vitale parametre rigtigt er hvis man har et dybt teoretisk kendskab til filter teknologi og viden om den enkelte højttalers opbygning, muligheder og begrænsninger samt om forstærkerens peak ydelse.

 

d&b ved præcist hvad enhederne i højttalerne bliver udsat for og hvordan de reagerer på overbelastning og derfor kan forstærkerne styres præcist, så de træder ind og beskytter enhederne mod overbelastning på det rigtige tidspunkt. Det betyder, at man kan drive enhederne hårdere, med mindre margin end i traditionelle systemer.

 

En anden grundpille i d&bs højttaler systemer er, at kabinetter og enheder er designet til maksimal følsomhed. Det opnås ved at vælge høj-følsomme drivere og ved intelligent kabinet konstruktion. Det er grunden til, at der kommer så meget lyd ud af de relativt små kasser og det endda uden at man behøver stor forstærker effekt til at drive dem.

For hver 3dB højere følsomhed man opnår, kan man halvere den nødvendige forstærker effekt.

Den effekt der puttes ind i en højttaler, kan enten blive til lyd eller varme. Høj følsomhed, betyder at en relativt større del af energien bliver til lyd, hvorimod lav følsomhed betyder, at alle de ekstra watt der fyldes i omdannes til varme, som belaster enhederne.

Fordelene ved høj følsomhed er altså mere lyd pr watt man hælder i og at enhederne holder længere. Det kan alt sammen omregnes til kr og ører til glæde for brugeren.

d&b samler løbende masser af erfaring, som hele tiden kommer brugerne til gode.

Dels selvfølgelig i form af nogen af verdens mest succesfulde højttalere og forstærkere, men også i form af firmware opdateringer til forstærkernes digitale controllere. Dvs at ham der købte sit d&b system for nogle år siden, ved at holde sine forstærkere opdaterede, har muligheden for hele tiden at drage nytte af alle de erfaringer og den viden om systemernes ydelse, som hver dag indsamles på al verdens scener.

At man med d&b konceptet også har opnået et system, der er fantastisk nemt at bruge og blandt de mest driftsikre der eksisterer, er nogle sidegevinsterne.

Fleksibiliteten der ligger i, at man som bruger har sikkerhed for, at man altid kan supplere sit system ved at leje tilsvarende enheder ind, uden at bekymre sig om de passer sammen, giver en stor merværdi og er med til at sikre rentabiliteten i investeringen.

Derfor er d&b konceptet så succesfuldt:

  • Det giver bedre lyd
  • Et altid forudsigeligt resultat
  • Større fleksibilitet,
  • Højere driftsikkerhed
  • Bedre økonomi
  • Sikre investeringen over tid

Masser af d&b brugere verden over har indset værdien af konceptet og flere kommer til hver dag


Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?