Sound & Light i Aalborg, blev det første firma i Danmark, der kan tilbyde de nye V-serie højttalere fra d&b audiotechnik i udlejningen.

d&b V-serie på første job med Sound & Light

 

d&bs V-serie som blev lanceret på dette års Frankfurt messe, får i øjeblikket en stormende modtagelse og er allerede implementeret i mange prestigefyldte installationer rundt om i verden. Herhjemme har Musikhuset Aarhus efter en grundig afsøgning blandt de bedste systemer på markedet, installeret et d&b V-system i den Store Sal.

Nu bliver det altså også muligt, at høre V-systemet på turné andre steder i landet.

Sound & Light har investeret i et komplet system bestående af 16 stk V8 og 4 stk V12 topkasser, med 12 stk V-SUBs til at supplere deres eksisterende d&b systemer. Desuden råder S&L over et antal d&b J-SUBs, som kan anvendes såvel med Q- som V-serie anlæggene. d&b M4 monitors på scenen komplementerer d&b fronten og sikrer at også musikerne har glæde af d&b lyden.

d&b V systemet placerer sig strategisk midt imellem d&bs Q- og J-serie og er utroligt højtydende, takket være de 5 driver enheder, der er pakket ned i de relativt kompakte kasser.  V8 og V12 højttalerne er 3 vejs passivt delte enheder, bestykket med 2 stk 10″ , 1 stk 8″ mellemtone enhed og 2 stk 1,4″ exit kompressions drivere, med 2,5″ membraner monteret på et dedikeret waveguide horn. V8 har en horisontal spredning på 80° og V12 på 120°.

V-SUB’en benytter d&bs patenterede passive cardioid design, hvilket betyder, at det er muligt at opnå 20dBs dæmpning bag enheden, selvom den kun drives af en enkelt forstærker kanal.

Sound & Light fik leveret V-systemet midt i juni og det havde sin debut på dette års Nordals Festival og senere på den store scene ved Aaborg Regatta. Efter at have samlet erfaringer med systemet, er Sound & Light nu klar til at sende det på tur i hele landet.

Nabiha på scenen i Aalborg med d&b V-serie

Nabiha på scenen i Aalborg med d&b V-serie

www.soundandlight.dk

www.dbaudio.com

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?