Tivoli Friheden i Marselisborg skoven har eksisteret i mange år, men koncertsalen Hermans, som ligger i hjørnet af Tivoli pladsen, har kun eksisteret i fire år. Før koncertsalen med plads til 800 publikummer blev bygget, så var der Tivoli Teateret, som lå i en gammel træbygning med plads til 300 publikummer. Salling Fonden donerede 12 millioner til projektet, og derfor er koncertstedet også kommet til at hedde Hermans opkaldt, efter Herman Salling.


I Hermans foregår der et meget bredt spektrum af kulturelle arrangementer. Konferencer, revy, teater, koncert, intimkoncerter og firmafester; koncertsalen er en ”skal”, hvor der kan fyldes i efter folks ønsker og arrangementets karakter. Tivoli Friheden laver kun selv få arrangementer, men Hermans bliver udlejet rigtig meget.

En af de akustiske problematikker i Hermans er, at koncertsalen skal bruges til så mange forskellige ting. Den skal både kunne spille til stående publikum på fladt gulv, til en bordopdækning og til siddende publikum, som sidder på den store transportable tribune, som kan køres ud i salen. Jok Østergaard, som er teknisk chef i Hermans, fortæller, at til tider er der kun en halv time imellem et arrangement på fladt gulv og en forestilling eller koncert med tribune. Tribunen køres ud og etableres med stole på ca. et kvarter af to mand. Tribunen har været dyr, men giver en stor fleksibilitet i salen.

Nabo problematikker

Da Hermans bygningen var færdigbygget i 2013, var der ikke økonomi til et nyt lydanlæg, så et brugt blev indkøbt. Men desværre har der lige fra åbningen af koncertsalen været massive klager fra naboerne, som ligger på den modsatte side af den vej, som bygningen med bagsiden af scenen støder op til. Det har vist sig, at bygningen ikke er særlig godt lydisoleret, så klagerne har været berettiget. I forvejen har Tivoli Friheden i sæsonen rock- og popkoncerter på en udendørs scene om fredagen, så naboerne er allerede generet af disse.

Især har der været klager over bassen, og derfor hyrede Tivoli Friheden Delta Akustik til at undersøge, hvad der skulle til for at forbedre bygningen, så der ikke kom så meget støj ud…

…….

Læs hele Jens Walthers artikel i oktober udgaven af Monitor her