IMG_8257
En musikefterskole der lyder godt.

På Klejtrup musikefterskole prioriterer man lyd af høj kvalitet. Skolen vil både fungere som et spillested for professionelle musikere og samtidig give deres elever det bedste udstyr i hænderne. Derfor har de ikke blot ét, men hele to højttaleranlæg fra d&b audiotechnik på skolen.
Af Mille Baun Frederiksen

Video om Klejtrup Efterskole

Er man elev på Klejtrup musikefterskole, får man lov til at fordybe sig i lyden af musik. Det gælder ikke kun dem, der er vilde med at spille guitar eller synge, men også dem, der kan lide at skrue på mixerpultens knapper. Lydudstyr i høj kvalitet er en prioritet og derfor er der installeret et topprofessionelt anlæg i hver af skolens to sale.
”Eleverne, der gerne vil lære noget om lydteknik står pludselig med de rigtige fabrikater. Det her er ikke bare et eller andet sanganlæg fra et musiklokale – det lyder rigtigt!” fortæller Jens Larsen, der er musiklærer på Klejtrup musikefterskole og har stået for anskaffelsen af de to d&b-anlæg.

Et fleksibelt anlæg
Det nyeste af de to anlæg er fra d&b’s Y-serie og blev installeret på musikefterskolen af Alfa Audio i november 2015. Skolen fik brug for et nyt anlæg, da de havde fået bygget en ny koncertsal. Efterskolens lærere besluttede sig for, at flytte det eksisterende anlæg fra den store sal – et d&b C-system – over i den nye, mindre sal.

”Vi har stadigvæk C-systemet. Nu i den nye sal,” bekræfter Jens Larsen. ”Det passede godt et flytte C-systemet og få noget nyt, der var dimensioneret til den store sal”.

Men hvorfor vælge endnu et d&b-anlæg? Jens Larsen forklarer, at anlægget er et godt produkt, samtidig med at Alfa Audio har været gode til at hjælpe skolen med at finde de rigtige løsninger. Derfor blev det d&b igen – denne gang et anlæg fra den nyere Y-serie, som ifølge Jens Larsen især udmærker sig ved sin evne til at honorere forskellige opgaver. Anlægget er nemlig sat sammen på sådan en måde, at efterskolens lærere og elever kan flytte rundt på det og på den måde skabe nye lydbilleder.

”Vi har fået nogle byggesten – nogle legoklodser – som vi er meget tilfredse med,” fortæller Jens Larsen. ”Nu, hvor vi spiller teater i midten af den store sal, hænger anlægget eksempelvis rundt i vores lysrig. Vi kan arrangere anlægget efter, hvor publikum sidder,” siger han.

Store navne på scenen
Det er ikke kun elevernes musik, der strømmer ud af højtalerne på Klejtrup. Efterskolen har nemlig besøg af kunstnere udefra flere gange om måneden. Det er et mangfoldigt program med alt fra Per Vers, Vocal Line og Mike Stern. Da det nye anlæg skulle indvies i november 2015, blev det med hjælp fra den amerikanske jazz og soul saxofonist Maceo Parker, der gav koncert med sit band – til stor glæde for Klejtrups elever.

”Vi ønskede os et lydsystem, der ville få skolen til at fungere som et koncertsted for rigtige navne, og systemet skulle give vores elever oplevelsen af en rigtig koncertsituation, når de selv spiller” forklarer Jens Larsen.
Det blev Y-systemet, om hvilket Jens Larsen slår fast: ”Vi er meget tilfredse!”