logo-MK-sound

M&K Sound

M&K Sound, også kendt under navnet Miller Kreisel, er en af markedets førende spillere inden for produktion af højttalersystemer til post produktionsbrug. Historien startede i 1976 med produktionen af verdens første satellit/subwoofer system David & Goliath – og efter det er det gået støt og roligt fremad i 40 år.

Hvis man er filmentusiast bliver det svært, at finde store værker hvor M&K Sound ikke har spillet en vigtig faktor. Porteføljen af film, som er mixet på M&K Sound højttalersystemer er alenlang, og den bliver hastigt længere som tiden går.

THX certificerings klasserne, som f.eks. prækvalificerer biografer m.v. til vise George Lukas’ produktioner, opstiller nogle kvalitetskrav vedr. frekvensrespons og forvrængning – og i alle M&K Sounds højttalerserier er der THX-certificerede enheder. Det er dog ikke hele historien. Faktisk er det sådan, at samtlige studier på George Lukas’ 17 kvadratkilometer store Skywalker Ranch i det nordlige Californien er bestykket med M&K Sound surround systemer. M&K Sound er simpelthen benchmark-standarden som alt andet bliver holdt op mod.
På det hjemmelige marked er situationen den samme. Alle Nordisk Films studier er ligeledes udstyret med M&K Sound setups – og senest har Supersonic på Nyhavn fulgt trop.

Enhver postproducer vil hårdnakket fastholde, at højtalerne han monitorerer lyden på er hans allervigtigste redskab. Alt andet kan lyde nok så godt, men hvis man ikke kan stole på sit monitoreringssystem, så er man på herrens mark.
Det er således en understregning af M&K Sound’s sublime kvalitet, at en tekniker af kaliber som Chris Lord Alge i Resonate Studios har et sæt MPS-2510P aktive monitors, samt 2 stk. MX-5000 subs nagelfast monteret under sin modificerede SSL 4000E-series pult.
Med en trackrecord på hundredevis af hit-albums, med kunstnere som Alanis Morissette, Bruce Stringsteen, U2, Bon Jovi, James Brown, Green Day, Eric Clapton, Madonna, Joe Cocker, Tina Turner, etc., så er der ingen tvivl om, at Chris Lord Alge’s vigtigste værktøjer virker efter hensigten.

Med et glimt i øjet lyder sloganet:
Man skal ikke tro alt man hører – medmindre man hører det på et M&K Sound system.

bgnd-MKSound

Klik her for at komme videre til producentens hjemmeside.