Mikrofonteknikker til saxofon
Båndmikrofoner gør typisk rigtig godt til blæs. Ikke bare saxofoner, men også messingblæs. Der er nogle der sværger til MD421’ere eller SM7b på saxofon – eller 57’ere.
Mange af “the usual suspects” er mikrofoner der har en vis afrulning eller i hvert fald en “afblødning” af de høje frekvenser – det gør sig godt, fordi der er et væld af harmoniske overtoner fra instrumentet, som kan være svære at styre.
Udfordringen bunder nok i, at der er usandsynligt mange steder man kan placere en mikrofon på/ved en saxofon – og de mange placeringer giver vidt forskellige tonale kvaliteter. Der er vind/luft, klapper, den fundamentale tone og, som omtalt, et veritabelt hav af overtoner der hver især er vidt forskelligt repræsenteret i de forskellige placeringer. En opmicning af en saxofon i et godt rum i en vis afstand er ikke så kompliceret, men de forskellige funktionelle dele og hele saxofonens konstruktion gør den til et meget komplekst instrument når der skal closemices. Det er helt oplagt at placere en mikrofon på saxofonens schallstykke, så den i det mindste har en fast relativ placering i forhold til instrumentet. Herefter kan man begynde at finde ud af hvor det enkelte instrument har sine kvaliteter og forcer – og hvordan man fremelsker dem ved hjælp af forskellige mikrofonplaceringer.
Video’en nedenfor åbner døren lidt på klem for hvilke lydmæssige udfordringer man kan løbe ind i – og hvilke muligheder der er for at finde en løsning der matcher det udtryk man ønsker.