Lars Møllers – Glow of Benares i Danmark

Kala Ramnath & Abhijit Banerjee, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus


Kala Ramnath og Abhijit Banerjee har netop besøgt Danmark for at spille 4 koncerter sammen med komponisten dirigenten Lars Møller, Aarhus Jazz Orchestra og Randers Kammerorkester i det globalt musikalske samarbejdsprojekt ”Glow of Benares”, som i disse dage udkommer på Dacapo records.

Projektet “Glow of Benares” er et tværkontinentalt projekt, som udspringer af Global Jazz Explorers og Rethink Music 2017. Det overordnede formål er at finde fælles fodslag for divergerende musikalske traditioner. F.eks. er musik, i den vestlige verden, hidtil blevet “lagret” på noder hvor det i den indiske tradition bliver memoreret af musikerne og overleveret fra generation til generation via ørerne og hukommelsen. Devisen er, at man, for at kunne forstå fremmede kulturer, er nødt til at bevæge sig ud af sin comfortzone og ind på fremmed grund – ikke mindst mentalt. Rethink Music 2017 er til for at skubbe grænser, redefinere udtrykket “plejer” og berige vores kultur- og musikforståelse.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Fonden Aarhus 2017, Aarhus og Viborg kommuner, samt flere både lokale og nationale kulturinstanser.

En genremæssigt fusionskøkken

Genremæssigt spændte koncerterne meget bredt; et klassisk ensemble med strygersektion og træblæsere, et bigband med rytmesektion og fuld blæsersektion sammen med det indiske islæt fra Kala Ramnath og Abhijit Banerjee. De tre ensembler udfylder hver især deres roller fuldt ud.
Man kan sammenligne det med at skulle servere en middag med en blanding af Stegt Flæsk med Persillesovs, Jambalaya med rejer og Chicken Tikka Masala.
Hver for sig er det helt fantastiske retter, men kombinationen af dem er en udfordring, der liiige skal arbejdes lidt med. En stor del af dette forarbejde ligger i kompositions- og arrangementsdelen af musikken. Og med umiskendeligt Bollywood-islæt blev titler som ”Indian Train Ride”, ”Mumbai Footprints” og “Indian Sky” eksekveret til stor begejstring for både musikere og publikum.
En anden udfordring er at notere hvad der skal spilles af de enkelte musikere. Musikerne i både Aarhus Jazz Orchestra og Randers Kammerorkester er af international klasse, og det er naturligvis ikke noget problem at læse det musik, der bliver noteret til dem. Kala og Abhijit har spillet sammen med musikere som Larry Coryell, Ry Cooder, Ravi Shankar, Ustad Zakir Hussain, John McLaughlin, Ray Manzarek, Eric Holland og Mickey Hart (and the list goes on…), så det er ikke en overdrivelse at kategorisere begge indiske virtuoser tilhørende verdenseliten inden for hvert deres felt. Ikke desto mindre er der ingen af de to, der læser noder – så indlæringen må ske på anden måde.
Bollywood Beats projektet bliver dirigeret af jazzsaxofonisten Lars Møller, som allerede har en gloværdig karriere i jazzmusikken med adskillige priser og albums bag sig. Kompositionerne til projektet er skrevet og arrangeret af Lars Møller og Kala Ramnath.

Tekniske fordybelser – DPA Microphones.
Når ensemlet er på plads, arrangementerne er lavet og indlært og performancen er på plads, så er der blot gengivelsen af det store orkester tilbage. Her valgte Henrik Kjærgaard og André Krickau fra Lydvæsenet at bruge ikke mindre end 35 DPA mikrofoner! Primært d:vote 4099’ere med diverse clips og den kompakte 2011C’er, men også 4015A’ere og 4021’ere. DPA microphones er stort set standardudrustning for både Randers Kammerorkester og Aarhus Jazz Orchestra.

Den Grammy-nominerede violinist Kala Ramnath har gennem de seneste små 10 år brugt en DPA 4061 omni mikrofon til sit instrument, men feedback-issues bragte kravet om isolation på banen – specielt ved store koncerter – derfor bruger hun nu også den hypercardioide d:vote 4099 instrumentmikrofon. Om det så i det enkelte tilfælde ender med at være 4061 eller 4099 der bliver brugt, kommer an på setuppet.

Kala Ramnaths violin med påmonteret DPA d:vote 4099

Til det følgende skal det understreges, at SM81’eren er standard på tablas i Indien – ligesom SM57 er det på guitarcabs under vores himmelstrøg. Abhijit Banerjee insisterede naturligvis under prøverne på, at han ville have SM81’ere til sine tablas. Henrik fra Lydvæsenet accepterede at Abhijit kunne få SM81’ere, forudsat han lige gav DPA 2011C’ere et lyt først. Det blev godtaget af Abhijit – som efterfølgende slet ikke var i tvivl om, at han foretrak 2011C’erne på tablaerne og udtrykte følgende; ”This is amazing! No feedback – yet great sound”.

Abhijit Banerjees tablas med 2 x 2011C i ORTF-bøjle

Closemicing af et kammerorkester, et big band og et indisk klassisk ensemble må siges at være en test der kan skille fårene fra bukkene.
Ifølge Henrik Kjærgaard fra Lydvæsenet bunder valget af DPA Microphones til opmicning af ensemblerne i ønsket om et så ufarvet og uforvrænget opfangning af musikernes kunstneriske udfoldelser som muligt – og dermed bibeholde muligheden for at gengive fremførelsen så klart og naturligt som muligt. Det er unægtelig en mere naturtro oplevelse man får, når man går på kunstudstilling og bruger briller med ufarvet glas.

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events