Vi er glade for nu at kunne præsentere et nyt brand i vores stadigt voksende portefølje af professionelle audio brands – nemlig Digital Audio Denmark. Faktisk er vi eneforhandler i Danmark, og står naturligvis klar til at hjælpe med at finde de helt rigtige løsninger til dine projekter, hvor DAD produkter med fordel kunne indgå.

Kerneprodukterne AX32 og DX32R fungerer som henholdsvis analoge og digitale og rent digitale schweizerknive, der enten kan indgå i en løsning for at varetage en særlig funktion eller simpelthen være selve det centrale omdrejningspunktet i løsningen.

Kort fortalt snakker vi med AX32 om en verdensklasse AD/DA/DD konverter, som kan udvides med diverse analoge og digitale indgange efter behov. DX32R er en dedikeret digital format konverter, men fælles for dem begge er, at de styres via den såkaldte DADman software, som potentielt kan håndtere et meget fleksibelt audio-routing matrix på op til 1,500 x 1,500 kanaler.

AX32 har mulighed for at tilføje med 8 analoge inputs og outputs på et enkelt udvidelseskort – og med mulighed for op til 6 samtidige analogkort rammer vi 48 analoge in/out kanaler med AD/DA konvertering og supertransparente mikrofonpreamps på inputdelen. På D/D fronten, hvilket også er gældende for DX32R, er der mulighed for at konvertere frit imellem MADI, Dante IP audio og AES3.

Anvendelsesmulighederne er mange: DAD er hjemmevante i studio og broadcast miljøer, men også i live verdenen finder AX32/DX32R anvendelse. AX32 som skabt til at fungere som input matrix både i faste installationer og i festivalsituationer, hvor den kan konfigureres til at modtage Dante, MADI, AES/EBU og analoge signaler, med f.eks AES/EBU eller Dante output til PA og scene.

Du kan læse meget mere i detaljer om, hvordan DAD’s produkter kan indgå i diverse løsninger på tværs af livelyd, studier og faste installationer her…

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events