Solid State Logic lancerer SSL Live L100 & Remote Tile til Live serien

Den nye SSL Live L100 er konfigureret med 12 + 2 faders og har samme nemme tilgang til layers og Super-Q teknologien og sikrer dermed at alt fra kanaler, busser, sends og VCA-grupper til master altid er lige i nærheden.Skulle man ønske flere fysiske faders, kan SSL100’eren, lige som de øvrige pulte i Live serien, udvides med SSL’s nye eksterne Remote Tile og brugerfladen kan naturligvis også expanderes med touchscreens eller tablets til yderligere skærmplads og kontrol.

SSL Live L100’erens integrerede 17″ touchscreen giver, sammen med faders og evt. Remote Tile expansion, brugeren mulighed for at tilgå funktioner intuitivt og hurtigt og sikrer dermed direkte hands-on hardware kontrol over alle features i pulten.

SSL Live L100 håndterer op til 96 signaler med fuld processering, og det gi’r god plads til små og mellemstore liveproduktioner. Den flexible arkitektur indebærer, at den kan konfigureres med op til 64 indgangskanaler, 36 aux sends, 12 subgroups, 12 VCA-grupper og 4 masters. Et 4×32 ind- og udgangsmatrix er altid tilgængeligt.
Hver signalvej har, som nævnt, fuld processering og denne kan routes som det måtte ønskes – herunder EQ, dynamics (herunder dynamisk EQ), satureringsemuleringer, delay, all-pass filter og to insert points.
SSL SOLSA PC-app’en kan anvendes til online styring og offline redigering af pulten – og Remote Tile kan også bruges sammen med SOLSA app’en. SSL Live TaCo (Table Control) app’en muliggør yderligere wireless styring af alle Live series pultene fra en iPad eller Android tablets.

Læs mere om SSL Live series pulte

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?