Radial Engineering er på alle måder et ambitiøst foretagende, der altid stiler efter at udvikle de mest optimale løsninger til de udfordringer teknikere og øvrige brugere kan tænkes at møde. Et vigtigt element for at kunne indfri målsætningen er naturligvis, at det er de rigtige udviklere og designere, som står bag brandet. Radial har netop hentet en af branchens største kapaciteter ind: Craig Hutchison, der indtager titlen som Senior Design Engineer.
På sit nye udviklingsteam har han ansvaret for hele virksomhedens product management, såvel som design på nye Radial Engineering produkter. Hutchison kommer med mere end 30 års erfaring i bagagen. Han bl.a. har været FOH lydmand og stået i spidsen for staben af lydfolk i det ikoniske Electric Lady Studios in New York. Efterfølgende har han været ansat, først hos Rupert Neve og Focusrite, og efterfølgende 14 år som ledende ingeniør hos Manley Labs, hvor han stod bag produkter som Massive Passive, Vari-MU, SLAM! og VoxBox. Senest har han tilbragt atter fire år som Rupert Neves højre hånd ved Rupert Neve Designs.
Derudover har Hutchison været tilknyttet som konsulent hos bl.a. SSL, A-Designs, Waves og BAE. Hutchison’s forskellige designs har været bærende i en produktportefølje, der tilsammen har vundet intet mindre end 15 TEC awards og 20 nomineringer til samme.
Hutchison selv udtaler: “Som mange andre professionelle i branchen, har jeg fulgt Radial tæt – i mere end 20 år. Jeg har altid respekteret deres produkter og den høje kvalitet. Jeg blev særligt interesseret, da jeg første gang hørte om deres Key-Largo keyboard mixer og den nye leder Mike Belitz. Virksomheden er i en positiv udvikling, som peger fremad, og jeg er glad for at få muligheden for at arbejde på nye produkter, der vil implementere de nyeste teknologier og samtidig leve op til de krav, som den professionelle lydtekniker kræver.”
Det skal ikke være en hemmelighed, at vi er ret spændte på at se, hvilke produkter, der kommer til at se dagens lys med tilføjelsen af Craig Hutchison til Radials udviklingsteam.