Vidste du, at det er helt fint at give din DPA miniaturemikrofon en hurtig vask engang imellem? Det kræver kun 5 simple trin – og at du er opmærksom på et par vigtige ting undervejs.
DPA’s miniature lavaliermikrofoner er bygget til at holde i mange år – og til at lyde godt lige fra dag ét. Det kan dog være en god idé at rense din omni-miniature engang imellem. Specielt hvis den bliver udsat for støv, sved og lignende – blot følg nedenstående instruktioner nøje.
NB! Den beskrevne procedure i denne artikel gælder kun for DPA’s omni miniature mikrofoner med runde gitre, som kan afmonteres! Denne metode gælder altså udelukkende for modellerne 4060, 4061, 4066 og 4266, samt subminiature mikrofonerne 6060, 6061 og 6066!
Der må ikke bruges rengøringsmidler – kun destilleret vand.
1) Brug destilleret vand
Hæld lidt destilleret vand i en lille beholder – bare nok til at mikrofonkapslen kan komme under vand – og husk; ingen rengøringsmidler af nogen som helst art!
2) Afmonter gitteret fra lavaliermikrofonen
Fjern gitteret ved forsigtigt at trække det af mikrofonen.
3) Vask, rør og ryst 
Dyp mikrofonen i det destillerede vand og rør forsigtigt rundt. Det kan være nødvendigt af et par omgange at ryste vandet af mikrofonen og gentage.
4) Ryst mikrofonen tør
Når processen er gentaget nogle gange og mikrofonen er renset, skal den rystes den grundigt – men forsigtigt – en sidste gang, så du får så meget vand ud af den som muligt.
5) Læg mikrofonen til tørre
Det sidste trin i proceduren er, at lægge mikrofonen til tørre natten over – uden at genmontere mikrofongitteret. Efter et døgn skulle den være helt tør og du kan montere gitteret igen – og mikrofonen kan atter tages i brug.
Du kan se de enkelte trin, som bekrevet, i denne video:
Læs mere om DPA Microphones her…