d&b audiotechnik lancerer i disse dage deres seneste skud på stammen i deres SL-Series højttalere: KSL. Det nye højttalersystem kan opleves på NAMM 2019.

KSL systemet er en mere kompakt udgave af d&b’s banebrydende GSL system, som er blevet nøje udviklet, uden at der er blevet gået på kompromis med lyden eller de innovative funktioner, som det større GSL system byder på. For eksempel får du stadig fuld kontrol over spredningen i hele frekvensområdet, udvidet frekvensrespons i den lave ende og avancerede ophængsmuligheder – alt sammen i en kompakt løsning, der leverer i top.

Uanset hvilken musikgenre, der er tale om, er KSL designet til at levere varen – og uanset om det er en mobil løsning eller en fast installation. Det vil med andre ord være lige egnet til store udendørsscener som fx stadionkoncerter, festivaller eller udendørs klassiske arrangementer, koncerthuse, spillesteder, teatre, kirker eller andre steder, hvor der afvikles musik og/eller teater.

Som gode søskende bør, arbejder KSL og GSL systemerne ligeså godt sammen, som de gør hver for sig. De er det ideelle match, når det kommer til konsistent lyd, headroom, spredning, planlægning og opsætning.

d&b SL-Series repræsenterer en signifikant design- og ydelsesevolution inden for højttalersystemer. Muligheden for at kunne styre hele frekvensspektret minimerer den typiske ‘rummel’, som kan opstå i det lave mellemtoneområde bagerst i salen. Dette giver lydfolkene mulighed for at reducere det samlede SPL niveau og dermed forbedre taleforståelse såvel som formindske  spild af fronthøjttalernes lyd ind på på selve scenen.

Når systemet bliver brugt i kombination med d&b’s egen NoizCalc software, kan lydfolk og eventkoordinatorer forudsige støjproblemer og tage forholdsregler for at formindske støjgener ved  udendørsarrangementer af enhver størrelse.

Werner ‘Vier’ Bayer

Werner ‘Vier’ Bayer fra d&b Product Management fortæller: “SL-Series er den seneste udvikling i vores løbende besættelse af at kunne styre lydens retning, akustisk ydelse og en optimal arbejdsgang. Den branche, som vi bevæger os inden for, er i konstant fornyelse og det betyder, at vores systemer kun er meningsfulde, når de leverer ægte værdi for vores kunder og slutbrugerne. Førsteklasses akustisk ydeevne, som giver den absolut bedste lytteoplevelse, er kun en side af sagen. I praksis er effektive arbejdsgange og et gennemarbejdet og -testet system ligeså vigtigt. Vi befinder os netop nu i en periode, hvor kontrollen over distribueret lyd og dæmpning af støj er et kritisk parameter for alle, som arrangerer koncerter og events. Derfor er SL-Series simpelthen større i mere end én forstand, og vi er stolte over at kunne lancere det nye KSL system.”

Matthias Christner

“Som med alle nyudviklede teknologier og produkter er det helt esssentielt, at vi forstår, hvad de enkelte lydteknikere finder vigtigst, når de arbejder,” tilføjer Matthias Christner, som er chef for d&b’s akustiske udviklingsafdeling. “Disse konkrete udfordringer former vores vision, og det er også grunden til, at vi taler om ‘evolution’ og ikke ‘revolution’. Det er en løbende udvikling og opdatering af idéer, hvor hvert enkelt skridt bygger på det forrige. KSL systemet er vores seneste fremskridt på den rejse.’’

Produktdetaljer

KSL8 og KSL12 højttalerne, som har henholdsvis en 80˚ og en 120˚ horisontal spredning, er unikke i sammenligning med andre højttalere i denne størrelse, da de giver en konsistent kontrol i spredningsmøsteret helt ned til de dybeste frekvenser. Geometrien for de to fremadrettede 10″ enheder og de to 8″ enheder på siderne sammenkobler og benytter cardiod teknikker, som skaber præcis retningsbestemthed over hele frevensspektret, samtidig med at en signifikant forøgelse af headroom i den dybe ende, når de spiller i retning af publikum. Dette ofte i en grad så behovet for subwoofers bagved eller ved siden af de primære line arrays helt elimineres. Mellemtonen leveres af et højsensitivt horn med en 8″ enhed, mens to innovative og specialdesignede 3″ HF enheder, som er monteret på en moderne waveguide, leverer topfrekvenserne i høj opløsning med minimal forvrængning.

SL-SUB / SL-GSUB subwooferne komplementerer det dybe spektrum med to fremadrettede 21” enheder og en enkelt bagudrettet 21” enhed, der tilsammen udvider frekvensresponsen helt ned til 30 Hz med enestående kontrol over spredning, imponerende lavfrekvent headroom og uforlignelig ydelse. SL-SUB flyves op, mens SL-GSUB er designet til at blive stakket op på jorden.

Hver enkelt SL-Series højttaler bliver forstærket af af en d&b D80 forstærker i 2-vejs aktiv mode.

Som en opsummering af denne omfattende pakke skal det siges, at SL-Series bringer en patenteret kombination af ‘tension’ og ‘kompression’ rigging-procedurer til d&b’s trepunkts rigging system, som er designet til at passe med standard fragtcontainere og lastvogne, og at KSL leveres i vogne med beskyttende covers, som er klar til at indgå direkte i en turné-infrastrukutur.

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events