I disse dage bliver Aarhus Jazzfestival 2021 afholdt rundt omkring i Aarhus. I denne forbindelse har Aarhus Jazz Orchestra indtaget Ridehuset, hvor de i samarbejde med specielt inviterede gæster, hylder Quincy Jones.Grundet gældende coronarestriktioner, skal publikumarealerne opdeles i sektioner. Dette præsenterer en udfordring i forhold til at give alle lyttere den samme gode lytteoplevelse med et klassisk højtaler setup. Derfor har har Aarhus Jazz Orchestra valgt at benytte d&b audiotechnik Soundscape til eventen. Med Soundscape er det muligt at få fjernet følelsen af, at lyden fra scenen bliver forstærket af højtalere i hver side af scenen. Dette resulterer i en mere autentisk følelse, hvor lyden kommer fra den eksakte kilde som publikum ser og hører på – uanset hvilken plads man er blevet tildelt i salen.

Modsat et klassisk left/right højtalersystem, så består et d&b Soundscape systemet af fem højtalere, der er distribueret jævnt langs sceneforkanten. Hjernen bag hele d&b Soundscape er en DS100 signal engine, der modtager lydsignalerne fra FOH og placerer lydkilderne i lydbilledet efter teknikerens ønsker, hvorefter DS100 enheden siden regner ud hvilke højtalere skal spille for at give lydkilden den ønskede retning. Dette medfører at alle lyttere kan opleve et bredt lydbillede, og ikke kun dem der sidder langt midteraksen i salen, som på et klassisk left/right system.

d&b soundscape kan opleves kan opleves i Ridehuset under hele Jazzfestivalen. Programmet findes her

Interesseret i mere inspiration som i denne artikel?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events