Vi har slået pjalterne sammen med GOBO den 3. maj 2022 fra kl. 9.00-16.30, hvor vi inviterer til fælles seminar med lidt lækkert fra både pro lyd- og lysverdenen i Alfa Audios lokaler i Åbyhøj.
Vi starter dagen ud med en introduktion til event netværk samt de muligheder og krav du møder, når du anvender AVB/Milan, AES67, Dante og andre Ethernet baserede protokoller. Vi skal også snakke om fiber vs. kobber, stiktyper, netværkstopologier, hardware, IP-adresser, netværkstrafik og ikke mindst best practice omkring, hvordan vi udnytter den teknologi vi har, når vi arbejder med midlertidige produktioner i en verden med korte deadlines. Alt med udgangspunkt i Luminex Gigacore switche med Araneo software til overvågning og konfiguration.

Efter frokost åbner vi op for en introduktion til d&b’s Soundscape uendelige muligheder for at designe holistiske lydoplevelser ud over det sædvanlige, samt Zactrack – verdens første automatiske plug and play tracking system.
Du er velkommen til at deltage hele dagen, men du kan også nøjes med at tilmelde dig de dele af programmet, der interesserer dig. Og synes du, det er hyggeligt blot at kigge forbi til frokost og hilse på, så kig endelig forbi. Husk blot at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange der kommer.
Tilmelding skal ske til Alfa Audio senest den 18. april. send en mail til info@alfaaudio.dk og fortæl os, hvornår du dukker op.
Tid:
Onsdag d. 3. maj 2022 fra kl. 9.00-16.30
Sted:
Elkjærvej 2 A, 8230 Åbyhøj
Program:
09.00 Get-in
09.30 Luminex v/ Jens Holm Larsen, Gobo
12.30 frokost
13.00 Soundscape intro & Zactrack v/Fróði Dam, Lars Baun Frederiksen og Jens Holm Larsen
16.30 Slut