Aalborg Citykirke blev grundlagt tilbage i 1926 af bare 12 medlemmer, men var i løbet af de seneste år vokset betragteligt og dermed også vokset ud af sine fysiske rammer. Derfor flyttede kirken i efteråret ind i A2 bygningen, en ny og fuldt moderniseret bygning, som har plads til ca. 1000 mennesker, hvoraf der er plads til 750 i et helt nyt auditorium.

Citykirken henvendte sig for at finde en god løsning, som ville sikre klar og konsistent lyd i hele rummet. I sidst ende fandt vi, sammen med kirkens AV-afdeling, frem til en løsning med udgangspunkt i et EM Acoustics HALO-C line array.

Kravet øverst på listen var at få en kompakt løsning, der ikke fyldte for meget visuelt, men som samtidig kunne levere en egal dækning af hele auditoriet uden døde punkter eller lydmæssige hotspots.

Kirken har naturligvis stor fokus på tale og i særdeleshed taleforståelighed, så det var ligeledes et krav, at denne skulle være i top. Samtidig skulle løsningen kunne håndtere de mange koncerter der skal afholdes. Det er, ud over de flere ugentlige arrangementer i internt regi i sådan en moderne frikirke (ceremonier og events – ofte med bands på scenen), også tiltænkt, at A2-huset skal fungere som koncertvenue for eksterne arrangører – så løsningen skulle også kunne levere et passende lydtryk til disse arrangementer.

Vi foreslog Citykirken at overveje løsningen med et EM Acoustic HALO-C system, da vi mente, at det ville være en fornuftig løsning til deres auditorium.

Anders Molin, der fungerer som Aalborg Citykirkes AV-konsulent, var ansvarlig for at finde det helt rigtige system og havde gjort sig følgende overvejelser på forhånd:

“I starten havde jeg faktisk set på et system af et andet mærke, da jeg kendte det i forvejen,” fortæller Anders Molin, og fortsætter:

“Men på Alfa Audios anbefaling begyndte jeg at undersøge mulighederne for løsningen baseret på HALO-C. Jeg kendte ikke systemet i forvejen, men efter et besøg på deres fabrik i Cranleigh i det sydlige England, hvor vi fik mulighed for at lytte på hele EM Acoustics program, møde folkene bag og drøfte deres produktfilosofi i dybden, blev jeg overbevist om, at HALO-C var den helt rigtige løsning for os.”

Løsningen implementer Halo-C line array i L/R konfiguration med seks kasser per side, som er suppleret af fire self powered EPX-8 pointsource kasser som sidefill og delays, to EMS-61 frontfills og under scenen en MSE-218 sub. HALO-C arrayet er drevet af en EM Acoustics DQ10 amp mens en AD-9 står for subwooferen og frontfills.

“To ting stod klart for mig. For det første er jeg helt vild med lyden – særligt den helt fine og naturlige diskant. For det andet er der et fantastisk forhold mellem pris og ydelse. EM Acoustics systemet lyder fuldt ud ligeså godt som det andet system, jeg havde i tankerne, så jeg er helt overbevist om, at vi har fået det bedste system til lige præcis vores behov. Til at understøtte den påstand kan jeg fortælle, at vi har modtaget rigtig mange kommentarer fra menigheden, om hvor god lyden er i den nye bygning. Ydermere har vi fået meget positive tilkendegivelser om installationen fra besøgende lydteknikere. Det var en god beslutning, og jeg vil helt sikkert have EM Acoustics in mente til fremtidige projekter,” siger Anders Molin.