Ehrlund Microphones

Idéen startede i 80’erne – og blev til virkelighed i 2005. Men det har været værd at vente på! Göran Ehrlunds udvikling af den trekantede mikrofonmembran har skubbet til den generelle tænkning og forståelse af teknologien bag opfangning af lyd. Denne sat sammen med et innovativt elektronisk kredsløb skabt af Professor Sven Åke Eriksson, har lagt grobunden for en serie af high-end mikrofoner i en klasse for sig.

For at kunne gengive det modtagne signal så præcist som muligt, skal mikrofonens membran ikke bare bevæge sig når den modtager lydbølgerne – den skal også stoppe med at bevæge sig når lyden stopper.
Grundfilosofien bag Ehrlunds kapseldesign er egentlig meget simpel – en rund membran har større resonans og det tager relativt lang tid før den “hviler” efter den har været i bevægelse. Dette håndterer en trekantet membran meget bedre. Set i dette lys vil den trekantede membran teoretisk set naturligvis have en bedre impulsrespons og dermed opfange et mere akkurat billede af den givne lydkilde. Det viser sig så ikke blot at være i teorien – det har den samme effekt i praksis. Ehrlund mikrofonerne gengiver selv komplekse lydkilder klokkeklart og detaljeret på en yderst behagelig og naturtro måde.

Klik her for at komme videre til producentens hjemmeside.