d&b audiotechnik er kendt som producent af højttaler systemer og elektronik af høj kvalitet. d&b betragtes som en af de absolut førende indenfor professionel lydteknik til livebrug. Forskning, udvikling og produktion foregår på virksomhedens anlæg i Tyskland.

Danskproducerede kompromisløse mikrofonløsninger til live-, installations- og produktionsbrug. Hvad enten mikrofonerne skal bæres på kroppen, være stativmonterbare, håndholdte eller monteres direkte på instrumentet, så befinder DPA Microphones sig i den absolutte top af mikrofonernes superliga!

Idéen startede i 80’erne – og blev til virkelighed i 2005. Men det har været værd at vente på! Göran Ehrlunds udvikling af den trekantede mikrofonmembran har skubbet til den generelle tænkning og forståelse af teknologien bag opfangning af lyd. Denne sat sammen med et innovativt elektronisk kredsløb skabt af Professor Sven Åke Eriksson, har lagt grobunden for en serie af high-end mikrofoner i en klasse for sig.

Et stort udvalg af højkvalitets højttalersystemer til mobil- og installationsbrug. Alt er udviklet, testet og håndbygget på EM Acoustics egen fabrik i det sydlige England. EM Acoustics mission er at lave konstruktioner, der akustisk set er så tæt på perfekte som overhovedet muligt – resulterende i et minimalt behov for efterfølgende korrektion ved DSP-processering.

Kabler skal der til. Hvad end det er tromler med mikrofonkabel, AV-kabler, optiske multicorekabler, færdiglavede instrumentkabler eller customfabrikerede kombinationskabler til AES/EBU-linier, 230V power, ethernet og 5/8” haveslange, så er Sommer Cable leveringsdygtige i gedigen kvalitet.

Med integreringen af den første computerstyring i en studiemikser i 1977, påbegyndte Solid State Logic den udvikling, der siden har placeret dem som førende producenter og eksperter indenfor audiobehandling og automatisering. Nu buldrer pionererne fra SSL igen. Navnet er SSL Live.

Presonus er producent af et bredt spekter af audioværktøjer. Med flere af deres produkter har de retfærdiggjort tilstedeværelsen i pro-audio segmentet. Der bliver konstant udviklet og optimeret på produkterne, og der bliver fokuseret meget på integrationen mellem hardware og software.

10EaZy er et dB målesystem bestående af kombineret hardware og software. Med dette prisvenlige system kan du på en let og overskuelig måde overholde gældende arbejdsmiljøregler, og holde FOH-teknikeren i kort snor, på alt lige fra club- til festivalscener, for slet ikke at snakke om byggepladser og børnehaver.

Mases Electronics / Maselec producerer studioudstyr i den ypperligste masteringkvalitet.
Velgennemtænkte og usandsynligt vellydende audio redskaber, såsom mastering consoles, equalizers og dynamiske processorer.

Digital Audio Denmark designer multikanals AD/DA og digital format konvertere og laver mikrofonforforstærkere af ypperligste kvalitet. Flagskibet hedder AX32 og er som skabt til at være auditivt knudepunkt i ethvert studie eller enhver installation.

Trådløse systemer til audiotransmittering er én af SONY’s Pro Audio specialiteter når man har valgt ikke at kompromittere lydkvaliteten. Også mikrofoner og reference-høretelefoner til produktionsbrug er nogle af SONY’s absolutte forcer.

Højkvalitet switches fra belgiske Luminex. Flere og flere liveproduktioner flytter – eller er allerede flyttet – over på digitale netværk. Det kan selvfølgelig handle om lyden, men også lys og video kan være en del af netværket i en moderne produktion.

Med Ferrofish’s produkter er der mulighed for konvertering af audiosignaler mellem et hav af forskellige formater – fra analoge linier til MADI, Dante/AES67 og ADAT – og på kryds og tværs mellem disse. Ferrofish gør det muligt at levere kvalitetsløsninger til audiobranchen – til yderst attraktive priser.

Innovativ og intuitiv platform til at kontrollere audio, video og lys i forbindelse med præsentationer, konferencer og club/bar-installationer. Et utal af muligheder som kan sættes sammen efter ønske af den enkelte bruger. Nemt, enkelt og overraskende effektivt!

State-of-the-art analogt outboard til produktionsbrug. Equalizere, mikrofonforforstærkere og emuleringer af et utal af compressor-/limiter-klassikeres slopes og karakterer. Empirical Labs producerer enheder til både 19” rack og 500-series format.

I fodsporet på højttalerproducenten Miller & Kreisel finder man M&K Sound. Sortimentet er ikke bare fokuseret på højttalersystemer til brug inden for postproduktion af lyd til film, men også til lyd-aficionadoens high-end hjemmebiograf. M&K Sounds højttalere er ikke blot godkendt til Lucas Films’ THX Select-2 standard – det er rent faktisk M&K Sounds enheder der er benchmark-standarden alt andet bliver målt op imod!

TTA Stagetracker er et system der gør det muligt for publikum, at høre hvorfra på scenen skuespillerne taler, ved automatisk at tilpasse signalet i lydanlægget efter hvor skuespilleren befinder sig.

Effektive løsninger til håndtering af diverse akustikrelaterede udfordringer i alt lige fra lydstudier til konference- og klasse-lokaler. Primacoustic er produceret i Canada og er et søsterselskab til Radial Engineering.

ADAM Professional Audio producerer først og fremmest referencemonitors til studiebrug. Sortimentet spænder fra helt små nærfeltsmonitors til store indbygnings-mainmonitors, men også til konsum audio og hjemmebiografen.

Robuste kvalitets-flightcases til touringbrug.
Houseboxes, 19″ racks, store kasser, små kasser, lange kasser, madkasser, anything…
You name it – Amptown builds it.