d&b audiotechnik lancerer mange nye produkter på ISE 2026
Når d&b audiotechnik fra den 3.-6. februar deltager på ISE 2026 i Barcelona, er det med den mest omfattende lancering af nye produkter til dato.
Hovedattraktionen er U-Serien, en helt ny familie af kompakte multifunktionelle point source højttalere, som åbner et helt nyt kapitel inden for denne produktkategori. Serien tilbyder både passive versioner samt netværksbaserede versioner – alt sammen pakket ind i et gennemtænkt design, der understøtter både mobil- og installationsbrug. Sidstnævnte byder på utallige muligheder for lyd-, strøm- og netværksstyring, hvilket gør serien ultrafleksibel. Med indbygget DSP og forstærker kan de drives med almindelig netspænding og/eller PoE++
Som et led i d&bs fokus på at skabe fremtidssikre løsninger, der er kendetegnet ved åbne standarder og problemfri integrationer, finder ikke mindre end fire nye Milan-AVB-produkter vej til ISE. Den nye Milan-serie inkluderer DS22 Audio Network Bridge, DS1 USB-til-Milan-interface, DN2 AVB Switch og 5DM, Milan-versionen af den allerede kendte 5D-installationsforstærker.
Som kirsebærret på toppen lanceres 42S – en lille ny point source højttaler i xS-serien, der bedst kan betegnes som akustisk præcision i lille indpakning. Højttaleren har samme fordele som de øvrige i serien – blot i en meget mere kompakt og mindre omkostningstung udgave, der gør det muligt at lave budgetvenlige distributionsløsninger med minimal forstærkerkraft.
Ud over lanceringen af de helt nye produkter, har d&b på dette års ISE også fokus på en række produkter og løsninger for faste installationer – herunder CCLi, installationsversionen af CCL Compact Cardioid Line Array, samt et udvalg af virksomhedens Custom Solutions-tilbud, der spænder over farvevalg, specialmonteret rigging samt vejrbestandige løsninger.
d&b har stand 7E190 i Hall 7 – og som de forrige år et demorum (D2, Hall 8), hvor det er muligt at opleve de nyeste produkter.
Læs mere om d&b på ISE 2026 og registrer dig til demosessioner her: https://www.dbaudio.com/global/en/events/integrated-systems-europe.
Andre nyheder
Nyhed 18. januar 2026
U-serien er landet: d&b sætter nye standarder for kompakte point source-højttalere
Nyhed 17. januar 2026
Alfa Audio er blevet en del af d&b audiotechnik – med samme høje service som altid
Vi vil så gerne høre fra dig
Vi er klar til at rådgive eller at tage en uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.
Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.
Kurser og seminarer
Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.
Se kommende events


