DPA Microphones

DPA Microphones er dansk producerede mikrofoner i absolut særklasse, når det kommer til kvalitet. Sortimentet tæller mikrofoner til alle typer af formål.

Til trods for at DPA Microphones i 2017 kunne fejre sølvbryllup, så ligger kimen til DPA’s historie og arv meget længere tilbage.

Brüel & Kjær har siden 1950’erne produceret markedets ypperligste målemikrofoner til industrien. Gennem årene blev forespørgslen på højkvalitetsmikrofoner til studie- og livebrug gradvist større og større. Brüel & Kjær dækkede behovet til pro audio branchen, primært på det hjemmelige marked, med topprodukter såsom 4006, 4007 og 4011. Den stigende efterspørgsel og ønsket om at fokusere på målemikrofoner og -udstyr gjorde, at DPA i 1992 blev grundlagt og overtog distributionen af pro audio-segmentet fra Brüel & Kjær, som stadig er førende på markedet inden for industrielt måleudstyr.

DPA’s fokus lå i begyndelsen primært på videreførelsen af Brüel & Kjærs 40-serie af kompromisløse mikrofoner til musikbrug. 4006A og 4011A er da også stadig DPA’s flagskibe – standarden alt andet skal måles op mod – og kapslerne til 4006 leveres fortsat Brüel & Kjær.

Få år efter DPA Microphones kom til verden blev miniaturekapslen lanceret. Først som knaphulsmikrofon og i et stort udvalg af forskellige headsets og installationsprodukter – dernæst i d:vote 4099 instrumentmikrofonserien og senest i d:dicate 2011C og 2006C, som et prisbilligere og mere kompakt alternativ til 4011A og 4006A.

Med kapseldesignet i 4055 til stortromme, 2028 vokalmikrofon og 2012/2015 pencil-kondensatormikrofoner, er barren for hvad man bør kunne forvente sig i livesammenhænge løftet betragteligt.

DPA leverer således 100% dansk producerede kompromisløse mikrofoner til live-, installations- og produktionsbrug.

Uanset applikationen, så er DPA’s filosofi, at mikrofonen skal være lige så auditivt usynlig som kablet.

Hvad enten mikrofonerne skal bæres på kroppen, være stativmonterbare, til installationsbrug, håndholdte eller til at montere direkte på instrumentet, så er DPA Microphones i toppen af mikrofonernes superliga!

Produkter

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events