ADAM AX-series
ADAM’s AX-series er en række near- og midfield biamped referencemonitors til brug i mindre og mellemstore audio- og videoproduktionsfaciliteter – and then some!
Serien dækker over to-vejs enheder med carbonfiber LF-drivers fra 3,5″ – 8,5″, og toppen af serien A77X’eren, som er et tre-vejs design med to 7″ drivers – og dermed naturligvis også tri-amped.
A77 leverer et max SPL på 122dB (@1m), hvilket burde være rigeligt til selv det store hjemmestudie.
Alle monitors i serien har ADAM’s X-ART ribbon driver, som leverer en blød og uanstrengt gengivelse af de høje frekvenser med minimal forvrængning.
Om ADAM
Udviklingen af X-ART (eXtended Accelerating Ribbon Technology) bånddiskanten var et stort stykke af vejen fundamentet for grundlæggelsen af ADAM Audio i Berlin i 1999. I kombination med ADAM’s eget specialdesignede klasse A/B forstærkertrin gengiver X-ART tweeteren musik helt op til 50kHz – altså op mod to oktaver over det menneskelige øres formåen. Det giver overskud og kommer til udtryk ved en meget blød top, der leder tankerne hen på meget bekostelige high-end Hi-Fi højttalere.
ADAM Audio har siden grundlæggelsen videreudviklet, optimeret og produceret højttalere til brug, først inden for Pro Audio segmentet, og senere også i midrange klassen til mindre studier og hjemmestudiebrug.
Produktsortimentet dækker groft set alt fra små, men forbløffende vellydende, PC-højttalere – til store in-wall monterede 4-vejs aktive main højttaler med hele seks forstærkertrin indbygget – som indenfor en tolerance på +/-3dB leverer en frekvensrespons fra 20Hz – og til bånddiskantens 50kHz!
Med sådan en bredde i sortimentet, så bliver det en alvorlig udfordring at finde et rum som ADAM ikke kan udstyre med et passende sæt monitors.
I stort set alle prisklasser er ADAM blevet tildænget med alskens udmærkelser og priser fra musikindustrien og man vil hurtigt finde dette velbegrundet hvis man lige giver dem et lyt.
![](https://www.alfaaudio.dk/wp-content/uploads/2023/11/adam_logo-730x260-1.png)
ADAM Audio producerer først og fremmest referencemonitors til studiebrug. Sortimentet spænder fra helt små nærfeltsmonitors til store indbygnings-mainmonitors, men de leverer også til konsum audio og hjemmebiografen.
Besøg producentens hjemmesideKurser og seminarer
Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.
Se kommende events
![Seminar hos AlfaAudio](https://www.alfaaudio.dk/wp-content/uploads/2023/07/seminar-01.jpg)
Vi vil så gerne høre fra dig
Ønsker du rådgivning , så hiv fat i os! Vi er altid klar til en snak.
Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.
![Vi glæder os til at høre fra dig](https://www.alfaaudio.dk/wp-content/uploads/2023/11/teknikermessen-1280x960.jpg)