MASELEC MEA-2 Precision Stereo Equalizer

Det er ikke bare en ukompromitteret lydkvalitet i form af høj S/N-ratio og ypperlige soniske egenskaber, der er vigtige, når det kommer til analog udrustning i mastering universet. Også præcision og muligheden for præcist at kunne recall’e og matche indstillinger, samt en konstruktionsmæssig ensartethed og pålidelighed er af afgørende karakter.

MASELEC MEA-2 er en 2 x 4 bånds parametrisk equalizer med 23 valgbare frekvenser på hvert bånd (totalt dækker MEA-2’eren 19Hz-27kHz), med op til 8dB gain/cut i 1/2 dB trin og seks forskellige Q-slopes (herunder mulighed for shelf på samtlige bånd).
Som alt andet MASELEC audioudstyr er alt drejeomskiftere – dvs. ingen upålidelige potentiometre. Kun det bedste. Det har naturligvis den bivirkning, at kædens svageste led sidder foran maskinen.

Leif Mases designede for over 25 år siden de første MEA-2 equalizere, og sidenhen er de blevet standardudrustning i mastering- og recording-studier verden over. MEA-2’eren er implementeret i mastering studier, såsom Abbey Road og Metropolis Mastering – sidstnævnte har faktisk mere end 10 (ja: 10!!!) MEA-2’ere i både stereo- og surround masteringsuites.

Der er simpelthen ingen undskyldning. Du skylder dig selv at arbejde med og lytte på en MEA-2. Men forbered dig på, at det bliver et dyrt bekendtskab!

Maselec producerer studioudstyr i den ypperligste masteringkvalitet og leverer velgennemtænkte vellydende audio redskaber, såsom mastering consoles, equalizers og dynamiske processorer.

Besøg producentens hjemmeside

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Vi vil så gerne høre fra dig

Ønsker du rådgivning , så hiv fat i os! Vi er altid klar til en snak.

Giv os et kald på +45 70 277 300.

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events