Omend produktkataloget fra Ferrofish blot byder på et par håndfulde produkter, så er der stor sandsynlighed for at der er netop ét af disse produkter, der kan løse den konverteringsudfordring man står over for.

Ferrofish A32 / A32 Dante

Ferrofish’s A32-serie har 32 analoge in/out via D-sub connectors, 32 optiske in/out via ADAT TOSLINK, MADI stream coaxialt eller optisk (multimode eller singlemode) og skulle man ønske det, så kan der også snakkes S/PDIF via ADAT optisk. Slutteligt kan der monitoreres på headphoneudgangen via dedikeret onboard D/A konverter.

Der er mulighed for at benytte redundant PSU – og fra Dante-versionen af A32’eren flyder der naturligvis ligeledes redundant Dante.

Den interne routing af de 192 I/O-kanaler sker i blokke af 8 kanaler – og alle niveauer på routede I/O kan monitoreres visuelt samtidig på de store frontdisplays.

Ferrofish Pulse 16 / 16MX / 16DX

Pulse-serien har 16 analoge I/O på 1/4″ balancerede TRS jacks samt 32 optiske I/O via ADAT TOSLINK. Den interne routing sker i blokke af 8 kanaler og niveauer kan monitoreres på frontens display.

Pulse 16MX har ydermere 64 kanaler I/O via MADI.

Pulse 16DX har samme MADI som MX-versionen – samt 64 kanaler via Dante.

Ferrofish Verto MX / 32 / 64

Verto-serien er én-til-én digital format konvertering mellem Dante og enten ADAT eller MADI.

Verto MX muliggør 64 kanalers D/D konvertering mellem MADI og Dante

Verto 32 / 64 konverterer 32 el. 64 kanalers ADAT optisk til og fra Dante.

Ferrofish B4000+

…og når man nu alligevel er i gang med at lave audio-produkter, hvorfor så ikke også lige lave en rekreation af et klassiske Hammond B3 orgel? Selvfølgelig med tilhørende Leslie-emulering. Modulet har fysiske drawbars og hele pivtøjet. Det forlyder dog, at man desværre ikke har kunnet få B4000+ til at veje det samme som originalen.

Herunder er en mere dybdegående gennemgang af Ferrofish’s sortiment. Inklusiv specifikationer og features.

FERROFISH_FLYER_2021