Klejtrup Musikefterskole

God lyd på skoleskemaet

På Klejtrup musikefterskole prioriterer man lyd af høj kvalitet.

Skolen fungerer både som et spillested for professionelle musikere og danner samtidig rammerne for musikundervisning i dagligdagen, hvor det er blevet prioriteret at give eleverne godt udstyr mellem hænderne. Derfor er der ikke blot ét, men hele to højttaleranlæg fra d&b audiotechnik på skolen – et d&b C-system samt et nyere anlæg fra Y-serien.

Er man elev på Klejtrup musikefterskole, får man lov til at fordybe sig i lyden af musik. Det gælder ikke kun dem, der er vilde med at spille guitar eller synge, men også dem, der kan lide at skrue på mixerpultens knapper.

”Eleverne, der gerne vil lære noget om lydteknik står pludselig med de rigtige fabrikater. Det her er ikke bare et eller andet sanganlæg fra et musiklokale – det her lyder rigtigt,” fortæller Jens Larsen, der er musiklærer på Klejtrup musikefterskole og som har stået for anskaffelsen af de to d&b-anlæg.

Det nyeste af de to anlæg er fra d&b’s Y-serie og blev installeret i 2015, da skolen fik bygget en ny koncertsal. I den forbindelse besluttede man sig for at flytte det eksisterende anlæg  – et d&b C-system – over i den nye, mindre sal. Ifølge Jens Larsen udmærker det nyeste anlæg sig især ved sin evne til at honorere forskellige opgaver. Anlægget er nemlig sat sammen på sådan en måde, at efterskolens lærere og elever kan flytte rundt på det og på den måde skabe nye lydbilleder.

”Vi kan arrangere anlægget efter, hvor publikum sidder. Når vi spiller teater i midten af den store sal, hænger anlægget eksempelvis rundt i vores lysrig,” forklarer Jens Larsen.

Det er ikke kun elevernes musik, der strømmer ud af højtalerne på Klejtrup. Efterskolen har nemlig besøg af kunstnere udefra flere gange om måneden. Det er et mangfoldigt program med alt fra Per Vers, Vocal Line og Mike Stern. Da det nye anlæg blev indviet i 2015, blev det med hjælp fra den amerikanske jazz og soul saxofonist Maceo Parker, der gav koncert med sit band.

”Vi ønskede os et lydsystem, der ville få skolen til at fungere som et koncertsted for rigtige navne, og systemet skulle give vores elever oplevelsen af en rigtig koncertsituation, når de selv spiller. Vi er meget tilfredse med Y-systemet,” siger Jens Larsen.

Tech specs

d&b audiotechnik

  • 4 Y-pointsource Y7P
  • 2 Y-pointsource  Y10P
  • 4 B6-subs
  • D20 amps

Relevante produkter

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Vi vil så gerne høre fra dig

Ønsker du rådgivning , så hiv fat i os! Vi er altid klar til en snak.

Giv os et kald på +45 70 277 300.

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events