Skanderup Kirke

Med århundrede bag sig som traditionel landsbykirke, er Skanderup Kirke ved Lunderskov trådt ind i moderne tider med et lydsystem, der favner både klassisk og rytmisk musik.

Hvælvede lofter og høje skibe er gennem århundrede blevet brugt som et byggeteknisk greb til at skabe imponerende og fyldig lyd i de danske kirker. Arkitekturen har samtidig den fordel, at den kompenserer for nogle af de akustiske udfordringer, der opstår, når man anvender sten og tegl som byggematerialer. Men når det kommer til forstærkning af rytmiske instrumenter, som med tiden har fundet vej ind i kirkerummene, er sagen en anden. Her opstår der ofte udfordringer med alt for lange efterklangstider samt en ikke ensartet dækning af lyden.

Skanderup Kirke, der ligger ved Lunderskov, er et godt eksempel på sådan en kirke. Kirken blev grundlagt i 1200-tallet i klassisk romansk stil og er op gennem tiden blevet udbygget – senest i 1871, hvor den fik sit spir.

Da kirkens lydsystem i 2024 trængte til at blive udskiftet, var det oplagt at få Sound-Tek med på råd. Med 20 års erfaring i at installere lydsystemer i kirker, har de indgående kendskab til kirkeakustik og praktisk erfaring i at håndtere installationer i bevaringsværdige bygninger, hvor der ofte er benspænd i forhold til højttalerplacering og kabeltræk.

I Lunderskov har man tradition for at invitere inden for til rytmiske gudstjenester og andre musikalske oplevelser. Ønsket var derfor at få et lydanlæg, som ikke blot kunne fungere godt i hverdagen, men som også kunne bruges, når der er større koncerter på programmet.

Valget faldt på søjlehøjtalere fra d&b audiotechnik, der adskiller sig konventionelle søjlehøjtalere ved, at enhederne i dem manuelt kan vinkles. Det giver nogle friheder i forhold til højttalernes placering og gør dem nemmere rent arkitektonisk at få til at passe ind. Samtidig er de mere fleksible, når det kommer til at skabe en jævn, ren og klar lyddækning, hvilket både er en fordel, når det kommer til at alt fra at hæve taleforståeligheden under kirkelige handlinger til at spille kirkerummet op under forskellige former for koncerter.

Alfa Audio har været leverandør, mens Sound-Tek har stået for selve installationen, der har resulteret i, at Skanderup Kirke nu har et professionelt lyd-system, der kan levere velafbalanceret og klar lyd til både klassiske og rytmiske koncerter – og ikke mindst i hverdagen.

Systemet er lavet, så det nemt kan betjenes. Ved almindelige gudstjenester tændes og betjenes anlægget via en enkelt knap, hvor systemet er konfigureret til at vægte klar og tydelig tale, mens det ved mindre koncerter styres via en iPad. Her bliver lyden automatisk optimeret, så instrumenter og vokal kommer til sin fulde ret, uden at systemet skal konfigureres yderligere manuelt. Til større koncerter er systemet sat op, så man nemt kan skifte til, at styre lyden via en lydpult.

Da det er nemt og intuitivt at skifte mellem disse tre forskellige scenerier, kræver det ikke en stor teknisk indsigt at kunne betjene systemet i dagligdagen. På den måde er man ikke afhængig af teknisk bistand, og afviklingen af de forskellige typer af arrangementer foregår mere gnidningsløst.

Du kan læse mere om Sound-teks viden om og tilgang til kirkeinstallationer her.

 

Relevante produkter

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Seminar hos AlfaAudio

Vi vil så gerne høre fra dig

Vi er klar til at rådgive eller at tage en uforpligtende snak hverdage ml. 8.30-16.00.

Giv os et kald på +45 70 277 300 eller send en mail til info@alfaaudio.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig

Få seneste nyt i din mailbox

Tilmeld dig vores nyhedsmails og modtag seneste nyt om produkter, kurser, events og andet relevant viden for dig, der arbejder med lyd.

Tilmeld dig her