Grundfos

Flere lydsystemer i et system

Med en stor sal, der kan deles op i to eller tre mindre sale efter behov, har Grundfos formået at skabe mulitfunktionelle faciliteter i et nybygget mødecenter. Det har krævet, at højttalersystemet også kan transformeres om til to eller tre selvstændige systemer.

Grundfos er ikke blot kendt for at opfinde og producere pumper og løsninger til industrien. De er også lokalkendte for at støtte op om foreningslivet i Bjerringbro, hvor hovedkontoret har sin beliggenhed.

I mange år har Grundfos haft en store hal, som er blevet brugt til møder og arrangementer for medarbejdere og samarbejdspartnere. Når de ikke selv brugte hallen, blev den lånt ud til lokale foreninger, som flittigt har brugt den til alle mulige formål. Hallens popularitet voksede sig dog til sidst så stor, at Grundfos havde svært ved selv at holde møder i den, da den ofte var optaget – og de nænnede ikke at aflyse badminton, indendørs fodbold og andre aktiviteter.

Derfor blev det besluttet at bygge en ny moderne konference hal, som så til  gengæld skulle kunne lidt mere end den oprindelige. Blandt andet skulle salen kunne deles op i mindre sale, så flere møder og arrangementer kan finde sted samtidigt.

Rådgivende ingeniør- og arkitektrådgivningsfirma Cowi har været ind over byggeriet og dermed også valg af PA anlæg, der faldt på et d&b audiotechnicks A-system pga. af dets evne til at sprede lyden og spille langt samtidig med, at det ikke fylder mere end en meter i højden. Størrelsen på anlægget var vigtig, da det ikke skulle hænge i vejen for et lærred til brug ved præsentationer.

Til installationen er der blevet lavet clustre af AL 90 højttalere, der fungerer som en mellemting mellem et point source og et line array system. Det gør det muligt at koble højttalerne sammen uden interferens på samme måde, som man kan med et traditionelt line array system, men samtidig spreder højttalerne også betydeligt mere end et line array. Det har gjort det muligt at lave lyddækning fra første til bagerste række med kun tre højttalerkasser.

Tre sale i en

Salen har to sæt skydedøre på tværs, så den kan deles op i mindre lokaler. Hver af de tre sale har sit eget lydsystem, som kan kobles til og fra hovedsystemet efter behov. Man kan f.eks. fjerne skydedørene mellem to af salene og lade to systemer køre sammen, eller fjerne alle skydedøre og lade alle systemer køre sammen. Højttalerforstærkerne er programmeret til at styre de forskellige måder at koble systemet, så intet er overladt til tilfældighederne.

Koncerter på langs

Når der skal skrues op for lyden og spilles på langs i salen, f.eks. når den bruges til koncerter, er det også muligt at ændre systemet.

Det gør man ved at tage et højttalersæt, dvs. to clustre med tilhørende subs, og flytte over til den ene endevæg af salen. Dernæst drejer man de andre clustre, så de spiller i samme retning på langs, så de kommer til at fungere som delay.  Også denne indstilling er programmeret ind i forstærkerne, så det ligger som et preset. Brugeren skal blot vælge, at der skal spilles på langs.

At flytte et cluster og hænge det op i de faste kraner i loftet, er nogenlunde overkommeligt. Højttalerne er kompakte og nemme at håndtere, da man kan flytte et helt cluster på en vogn, uden at skulle skille systemet ad. Kabler er monteret i loftet, så der skal heller ikke trækkes nogen på ny.

Automatisk brandvarsling

Både d&b’s forstærkere og højttalere lever op til de krav, der er til brandvarsling. Derfor har det også været naturligt at bruge det til brandvarsling. Skulle der opstå brand, slukker systemet selv for al lyd erstatter det af en varslingsalarm helt automatisk.

Hele projektet er lavet i samarbejde med AV Centeret, som blandt andet st0d for selve installationen.

 

Tech specs

Salen er udstyret med tre højttalerclustre bestående af højttalere fra d&b audiotechniks A-serie; AL 90’er med tilhørende subs.

Systemet er styret ved hjælp af Creston.

Relevante produkter

Cases

Samværket

Kurser og seminarer

Vi holder løbende kurser, demoer og seminarer om lydproduktion og nye produkter  – og oftest er de gratis. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have direkte besked, når der er nyt i kalenderen.

Se kommende events

Vi vil så gerne høre fra dig

Ønsker du rådgivning , så hiv fat i os! Vi er altid klar til en snak.

Giv os et kald på +45 70 277 300.

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt om produkter, kurser og events